FRI FRAGT OG 100 DAGES GRATIS RETUR

Roccamore fejrer 8. marts med Kira Skov, Annette Heick og Karen Mukupa

RESPECT HIGH HEELS IN MUSIC

Respect High Heels in Music!

Vi elsker kvinder, der giver os sange, vi kan synge med på. Musik, vi kan danse til. Kunst, vi kan spejle os i. Men guderne skal vide, at livet uden for rampelyset ikke er nogen dans på roser for Danmarks kvindelige artister.

De tjener langt mindre end deres mandlige kollegaer, bliver spillet mindre i radioen og har langt ringere muligheder for at fortsætte deres karriere efter, de har rundet 30 år. Og så skal de finde sig i ikke så lidt bag scenen. 

Tallene taler deres tydelige sprog

🎤 Kun 16% af de danske kunstnere, der får deres musik spillet i radioen, er kvinder. 

🎤 2022 var der ikke en eneste kvinde på Top 10-listen over de mest spillede danske musikere. I Top 100 var der blot 13 kvinder.

🎤 Kun 20% af danske komponister og sangskrivere er kvinder. Og de 20% modtager kun 10% af KODA’s årlige udbetalinger. 

🎤 2 ud af 3 kvinder i den danske musikbranche har oplevet grænseoverskridende adfærd inden for de sidste fem år. Og når vi taler om kvinder under 30, runder tallet 80%.

Det kan vi gøre bedre

Derfor fejrer vi Kvindernes Internationale Kampdag sammen med Kira Skov, Annette Heick og Karen Mukupa.

De tre erfarne og rutinerede musikere er gået sammen i Semper Femina; et netværk, der har til formål at støtte og styrke kvindelige artister i den danske musikbranche. Det er en sang, vi gerne synger med på.

Rock on, rebels!

“Bare fordi vi er professionelle og underholder folk, betyder det ikke, at man må gramse på os.”

- Annette Heick

VÆR MED I DEBATTEN

Annette Heick

“Bare fordi vi er professionelle og underholder folk, betyder det jo ikke at man må gramse på os.” 

Det er ikke småting Annette Heick har været udsat for gennem sin lange og imponerende karriere som sanger og entertainer. For selvom vi skriver 2024, er der ikke meget glamour over at være kvindelig musiker i dagens Danmark.

Kira Skov

"Hun er for gammel til vores festival!" 

Den besked har Kira Skovs booker fået adskillige gange i de senere år. At hun er en af Danmarks mest erfarne og anmelderroste rockmusikere gør åbenbart ikke den store forskel. Og hun er ikke alene, for der er ikke meget glamour over at være kvindelig musiker i dagens Danmark.

Karen Mukupa

“Vi griner hele vejen til banken, når Mukupa henter pigerne og rydder op i branchen,” synger Karen Mukupa på sin seneste plade.

Og guderne skal vide, at der trænger til at blive ryddet op i musikbranchen. For selvom vi skriver 2024, er der ikke meget glamour over at være kvindelig musiker i dagens Danmark.

KAREN MUKUPA:

“Det er som om, det hele skal være smart i en fart, og vi skal skrive tekster om, hvor mange kællinger man har kneppet”

KIRA SKOV:

“Flere festivaler har fortalt min agent, at jeg er for gammel til deres publikum. Men hvor gamle er de mænd lige, som de har på plakaten?”

Annette Heick:

“Bare fordi vi er professionelle og underholder folk, betyder det ikke, at man må gramse på os.”

Annette Heick:

“Det er stort set umuligt for kvinder at fastholde en karriere i musikbranchen efter man er fyldt 30.”

Kira Skov:

“Mit publikum er da ligeglad med, at jeg nærmer mig de 50.”

Karen Mukupa:

“Hvorfor må kvinder over 30 ikke lave hiphop?”

Kira Skov:

“Al den musik, der inspirerede mig, da jeg var ung, kom fra kvinder, der var flere generationer ældre end mig.”   

Annette Heick

“Du kan stort set ikke blive spillet i radioen, hvis du er en kvinde, der har rundet de 35 år”

KAREN MUKUPA:

“Jeg bærer mine 50 år med stolthed”