Henriette Svarre Nielsen
Overlæge. Professor. #RoccamoreRebel.
Kampen for at forstå graviditetstab. Henriette Svarre Nielsen er førende forsker inden for kvindesundhed og reproduktionssygdomme. Hun står bag Copenhagen Pregnancy Loss-projektet, verdens største studie af graviditetstab, som hun har arbejdet på siden 2011.
Projektet kortlægger, hvorfor graviditeter går tabt, og har allerede ført til banebrydende opdagelser. Ved hjælp af en simpel blodprøve fra moderen kan fosteret nu diagnosticeres helt ned til graviditetsuge 5. Det giver håb om en fremtid, hvor komplikationer kan forudsiges – og måske helt undgås.
Henriettes mission er at skabe en dybere forståelse af kvindekroppens biologi, så lægevidenskaben kan diagnosticere, forebygge og behandle kvinder bedre. For hende handler det ikke kun om forskning – men om at give kvinder svar, de alt for længe har manglet.